Organister ved Jægersborg Kirke

Jægersborg kirke har gennem tiden haft en række markante organister

 

 

Finn Viderø (1906-1987)

Dominerende skikkelse i det danske musikliv. Han havde en international koncertkarriere, og har efterladt et stort antal LP-indspilninger. Han var gæstelærer ved Yale University og æresdoktor ved Åbo Universitet i Finland, og udgav en meget benyttet orgelskole. Han var en af de bærende kræfter da kirkens orgel blev bygget.

Reformert Kirke 1928-41
Jægersborg Kirke 1941-47
Trinitatis Kirke 1947-71
Sct. Andreas Kirke 1971-77


Henrik Glahn (1919-2006)

Organisteksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Dr. Phil. i musikvidenskab ved Københavns universitet, professor 1967-89 samme sted. Direktør for Musikhistorisk Museum 1955-80, redaktionelt arbejde med talrige kirkemusikalske udgivelser, bl.a. Den Danske Koralbog (1992).

Jægersborg Kirke 1947-59
Holmens Kirke 1959-64
Vartov Kirke 1968-70


Carsten Emanuel Hatting (1930-2006)

Organisteksamen fra DKDM (privatist) 1953, elev af Søren Sørensen. Mag. Art. i musik v. Kbh.s Universitet 1957. Diverse udgivelser og forfatter af diverse musikvidenskabelige emner. Lektor ved Kbh.s Universitet 1965-2000.

Dragør Kirke 1954-59
Jægersborg Kirke 1959-81


Inger Jensen (1932-)

Organisteksamen fra DKDM (privatist) 1957, elev af Georg Fjeldrad. Musikpædagogisk eksamen i klaver fra DKDM 1969, elev af Niels Prahl. Musikpædagogisk eksamen i orgel fra DKDM 1979, elev af Grethe Krogh. Læreeksamen, Zahles Seminarium 1954.

Johannes Døbers Kirke 1960-71
Utterslev Kirke 1971-81
Jægersborg Kirke 1981-93


Søren Christian Vestergaard (1966-)

Organisteksamen Vestjysk Konservatorium 1993, elev af Sven-Ingvart Mikkelsen. Solistklasse DKDM 1993-95, elev af Hans Fagius. Videregående studier hos Wolfgang Zerer, Hamborg, Alfred Mitterhofer og Bine Bryndorf, Wien, Jürgen Essl, Lübeck, og Naji Hakim, Paris. Koncertvirksomhed som solist og akkompagnatør i ind- og udland. Dirigent for koret Notre Choeur 1993-2000, samt indstuderingsopgaver for Ars Nova. Diverse CD-indspilninger.

Faster Kirke 1983-91
Jægersborg Kirke 1993-2006
Vor Frue Kirke (Kbh.s domkirke) 2006-07
Trinitatis Kirke 2007-


Mads Damlund (1937?????)

Kirkens organist siden 2006, Mads Damlund, er solistuddannet organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, med diplomeksaminer i kirkemusik og som pianist fra samme sted. Han har desuden studeret et år ved Conservatoire Nationale Supérieure de Musique, Lyon. Han har som lærere bl.a. haft Hans Fagius, Bine Bryndorf, Lasse Ewerlöff, Bohumila Jedlickova, Poul Emborg, Dan-Olof Stenlund og Pierre Pontier. Han udgav i 2006 debut CD med Bachs Goldbergvariationer optaget på Garnisons Kirkes orgel. Samme år debuterede han, med en koncert med musik af Buxtehude, Ligeti og Carl Nielsen sammen med Danmarks Radios Børnekor. Han har været assistent i Bagsværd Kirke, og siden 2006 ansat som organist ved Jægersborg Kirke, hvor han bl.a. i 2007 opførte Buxtehudes samlede orgelværker og udvalgt kammermusik, dokumenteret på CD.Med Jægersborg Consort har han regelmæssigt opført oratorier og kantater, og han er medarrangør af Gentofte Barokdage.Han er en efterspurgt orgelsolist, og har spillet ved festivaler i ind-og udland. Er desuden ofte brugt som akkompagnatør ved børne- og ungdomskor, bl.a. DRs Pigekor & Korskole. Udover orgel og klaver spiller Mads Damlund også clavichord.