Velkommen i Jægersborg Kirke

Tærsklen er lav og loftet er højt... Sådan kan Jægersborg Kirke karakteriseres. Her bydes menigheden velkommen af et enkelt og lyst kirkerum, som sin alder og størrelse til trods giver mindelser om en traditionel dansk landsbykirke, men hvor moderniteten blidt skinner igennem, når man sætter sig på kirkebænken og lader øjnene finde hvile i alterbilledets nonfigurative glødepære-mosaik.

Jægersborg Kirke er en aktiv kirke med en masse tilbud til alle aldersgrupper. Højmessen søndag formiddag er omdrejningspunktet for os - en klassisk højmesse med ord til eftertanke, og musik og sang, som løfter ånden.

Vores to sognepræster er Lea Skovsgaard (som tiltrådte i 2013) og Kenneth Knigge (som tiltrådte i 2017). 

Kirken har et højt musikalsk niveau, et af Europas bedste orgeler, en af Danmarks dygtigste organister, et kirkekor med professionelle sangere, og ikke mindst: et omfattende børnekorsarbejde.

Vi tilbyder mange forskellige former for fællesskab - eksistenssamtaler, refleksionsløb, foredrag, strikkeklub, eftermiddagssammenkomster, babysalmesang, børnekor, voksenkor. Alle er hjerteligt velkomne.

Klik dig rundt her på hjemmesiden og læs mere. Eller endnu bedre: læg vejen forbi Jægersborg Kirke og vi skal tage godt imod dig :-)

Kirken er åben alle ugens dage i tidsrummet 9-15.

Jægersborg Kirkes historie

Jægersborg Kirke blev indviet den 2.søndag i advent 1941. Arkitekt var Poul Staffeldt-­‐ Matthiesen (1891 -­‐1979), der mellem 1931 og 1944 tegnede fem kirker i Københavnsområdet over nogenlunde den samme læst, nemlig en sengotisk byggestil, som man kendte den fra danske landsbykirker.Byggeperioden, der havde strakt sig over to et halvt år, havde været meget besværlig på grund af krigen med dens knaphed på penge og materialer. Ved indvielsen var der da heller ikke hverken orgel eller lysekroner og bænkene var ikke blevet færdige. Men i 1944, da orglet var på plads, var kirken færdig -­‐ ikke mindst takket være gaver fra private. Kirkebyggeriet var også for en stor del finansieret med privat indsamlede midler.

Tyve år senere var tiden en anden og kirken blev gennemrestaureret indvendigt, så den fik et tidssvarende udtryk. Arkitekterne Inger og Johannes Exner arbejdede sammen med kunstnerægteparret Mogens Jørgensen og Gudrun Steenberg. Ved genindvielsen i september 1965 fremstod kirken som ny med en lysende altertavle over et fritstående alterbord af granit, den tidligere romansk udseende døbefont var erstattet af en nytegnet, der svarer til alterbordet, kirkekronerne var skiftet ud med funktionelle kubeformede lamper, bænkene var blevet afsyret og farvesætningen på prædikestol og hynder var dristig. Det tidligere noget tunge og mørke rum var blevet helt anderledes lyst og indbydende. Det blev yderligere understreget, da kirken i 1976 fik nye messehagler, også tegnet af Mogens Jørgensen.

 I 1995 blev der føjet et værk af kunstneren Niels Helledie til, nemlig det såkaldte "Kongekrucifiks", der hænger over døbefonten.

 Men kirken manglede lokaler, og i 1971 blev sognegården taget i brug. Den blev tegnet af arkitekt Ole Ramsgaard Thomsen og blev i 2005 yderligere udbygget. Arkitekt på tilbygningen var Niels Munk, der også stod for istandsættelsen af tårnrummet i 2004, hvorved der blev et rum mere til undervisningsbrug.

 Også de allerseneste år er der sket ændringer i kirken:

 Der kom ny belysning i 2003, hvor arkitekt Niels Munk tegnede armaturerne, og våbenhuset blev ombygget i 2008, hvor det blev ført tilbage til noget nær den oprindelige form, men nu med glasdør fra vindfanget, så kirkens yderdøre kan stå åbne og invitere indenfor.

Under opførelse, sommeren 1939
Færdigbygget, december 1941
Lysrelief, 1965

Egon Clausen: "Vestjyske Danmarksbilleder - at binde Danmark sammen"

Den aktuelle udstilling i sognegården rummer værker af Egon Clausen.

Egon Clausen er født og opvokset på en hedegård i det yderste Vestjylland. Han var i mange år redaktør på P1 i Danmarks Radio. Han har endvidere været formand for den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening og er nu medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Hans forfatterskab omfatter mere end 25 titler.

Egon Clausen er imidlertid ikke blot forfatter. Han er også billedkunstner. Gennem årene er det blevet til mange billeder med vekslende motiver.

I Jægersborg sognegård kan man se billeder fra såvel Vestjylland som Charlottenlund og andre steder.

I en serie billeder følger Egon Clausen således Varde å, fra dens begyndelse ved landsbyen Ansager til dens udløb i Ho Bugt. Åen slynger sig gennem en af de smukkeste og mest uberørte ådale i Danmark.

Andre billeder viser glimt fra Gentofte og omegn.

En tredje gruppe billeder er gouacher med fortolkninger af livets gang.

Billederne spænder således fra øst til vest og forholder sig til hverdagslivet og til det at komme op i årene. Tilsammen kan de ses som en kærlighedserklæring til Danmark - et forsøg på at skildre Danmark som et som et land der er knyttet sammen som et fællesskab af forskelligheder.

På udstillingen kan man også se Egon Clausens seneste bog med titlen: JEG ER ET TRÆ, der rummer digte, kortprosa og illustrationer. Bogen er helt ny, og er blevet vel modtaget. Fra anmeldelserne kan citeres:

"Egon Clausen formulerer sig med slagkraft. Det, der først og fremmest gør indtryk, er dog den dybeste tone i samlingen - dens udtryk for selvbesindelse og rodfæstethed." (Claus Grymer Kristeligt Dagblad).

"Jeg er et træ" er en tekst- og billedlig lovprisning af en hovedstad, en provinsegn og et land ... Den er skrevet til enhver læser, der vil mindes om, hvor værdifuldt livet er." (Egil Hvid-Olsen, præst i Grindsted, i det litterære magasin: densmallebog.dk)

Læs mere om Egon Clausen: www.litteratursiden.dk, Kraks Blaa Bog, www.egoncausen.dk