Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Degnens læsesalon vender tilbage

Af: Solrun Di Vecchia, 8. oktober 2020
Kom til læsesalon i Jægersborg Kirke hver den sidste fredag i måneden.

Efter længere tids pause kan du nu igen komme til læsesalon i Jægersborg Kirke. Læsesalonen er en læsekreds for dig, der holder af god litteratur.

Fælles læseoplevelse
Du behøver ikke forberede dig og læse teksten, inden du kommer. I stedet vil vores kordegn læse højt for dig, da det er den fælles oplevelse, der er i centrum.

Vi kommer til at fordybe os i litteratur inden for flere genrer: Uddrag af romaner, noveller og digte af både nyere og ældre forfattere.

Velkommen tilbage!
Første gang vi mødes i denne sæson er fredag den 30. oktober. Her skal vi høre uddrag fra "Der vokser et træ i Brooklyn" af Betty Smith.

Tid og sted
Sidste fredag i måneden kl. 14.30-16.00 i kirkens sognegård. Vi holder pause undervejs og serverer kaffe og te med brød til.

Del dette: