Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Velkommen til vores nye organist

Amanda Mortensen

Af: Marianne Ford, 11. september 2020
Amanda Mortensen starter som ny organist i Jægersborg Kirke den 1. oktober.

Efter veloverståede prøvespil og samtaler i august måned er vi glade for at kunne fortælle, at vi pr. 1. oktober har ansat Amanda Maria Mortensen som ny organist i Jægersborg Kirke.

Amanda er 29 år og dimitterede som organist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2018. I begyndelsen af oktober bliver hun også færdiguddannet som solist fra konservatoriet, som hun afslutter med en debutkoncert.

Allerede god erfaring
Trods sin unge alder har Amanda dog allerede god erfaring som organist. Igennem sin studietid har hun haft adskillige vikariater, blandt andet i Trinitatis Kirke og Kastelskirken, samt været konstitueret organist i kortere og længere perioder blandt andet i Frederiksborg Slotskirke, Grundtvigs Kirke og Roskilde Domkirke.

Derudover har hun også spillet en del koncerter i København og omegn og akkompagneret til kor- og orkesterprojekter i flere forskellige sammenhænge på både klaver og orgel.

Vi glæder os rigtig meget til at byde Amanda velkommen i vores kirke.

Del dette: