Du er her: 

Musik & sang

Musikken er i højsædet i Jægersborg Kirke. Det bærer både gudstjenester og øvrige aktiviteter præg af.

I kirken står et af Nordeuropas bedste orgeler, som bl.a. Karl Richter har benyttet til indspilninger. Ligeledes har kirken siden sin indvielse i 1941 haft glæde af en række prominente organister.

Siden slutningen af 1990'erne har kirken haft fokus på korarbejdet blandt børn og unge. Fordelt på 4 kor i 4 aldersgrupper har Det Danske Spire-, Børne- Junior og Pigekor nu næsten 300 aktive sangere.

Herunder kan du læse mere om musiklivet ved Jægersborg Kirke.

Kommende koncerter, sangaftener og lignende

07jan kl. 16:00

Nytårskoncert med Ensemble Rost

Fantasifuld barokrejse i det spændende Rost Codex manuskript, med Tinne Albrectsen - …

07jan kl. 16:00
25feb kl. 16:00

Bachduo Copenhagen - J. S. Bach samlede sonater I

Den første af to koncerter, hvor Stefanie Barner Madsen - violin og Mads Damlund - …

25feb kl. 16:00
30mar kl. 15:00

Musikgudstjeneste - Langfredag

"På vinger af håb" - en musikgudstjeneste af Lisbeth Smedegaard Andersen. …

30mar kl. 15:00

Mads Damlund, organist

Kirkens organist siden 2006, Mads Damlund, er solistuddannet organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, med diplomeksaminer i kirkemusik og som pianist fra samme sted. Han har desuden studeret et år ved Conservatoire Nationale Supérieure de Musique, Lyon. Han har som lærere bl.a. haft Hans Fagius, Bine Bryndorf, Lasse Ewerlöff, Bohumila Jedlickova, Poul Emborg, Dan-Olof Stenlund og Pierre Pontier.

Han udgav i 2006 debut CD med Bachs Goldbergvariationer optaget på Garnisons Kirkes orgel. Samme år debuterede han, med en koncert med musik af Buxtehude, Ligeti og Carl Nielsen sammen med Danmarks Radios Børnekor.

Han har været assistent i Bagsværd Kirke, og siden 2006 ansat som organist ved Jægersborg Kirke, hvor han bl.a. i 2007 opførte Buxtehudes samlede orgelværker og udvalgt kammermusik, dokumenteret på CD.

Med Jægersborg Consort har han regelmæssigt opført oratorier og kantater, og han er medarrangør af Gentofte Barokdage.Han er en efterspurgt orgelsolist, og har spillet ved festivaler i ind-og udland.

Er desuden ofte brugt som akkompagnatør ved børne- og ungdomskor, bl.a. DRs Pigekor & Korskole.

Udover orgel og klaver spiller Mads Damlund også clavichord.


Jægersborg Kirkes Vokalensemble

Ved højmesserne på alle søn- og helligdage synger Jægersborg Kirkes Vokalensemble, som er en kvintet af professionelle sangere. De medvirker også ved musik- og kantategudstjenester som solister, og ved koncerter ved kirken. Til bisættelser og bryllupper medvirker to sangere. Ensemblet ledes af organist Mads Damlund.

Ensemblet består af Janne Solvang (sopran), Synnöve Ekström (sopran), Mette Pedersen (mezzo), Kasper Borchersen (bas) og Kristoffer Appel (tenor). Læs mere om sangerne her.

Jægersborg Consort

Jægersborg Consort er en lejlighedsvis udvidelse af vokalensemblet med ekstra sangere, strygere og blæsere. Jægersborg Consort medvirker ved koncerter og kantategudstjenester.


Det Danske Pigekor, Juniorkor, Børnekor & Spirekor

Det Danske Pigekor
Det Danske Juniorkor
Det Danske Børnekor
Det Danske Spirekor

Det Danske Pigekor er forankret i et visionært og enestående korsamarbejde mellem Gentofte, Jægersborg og Ordrup kirker.

I Det Danske Spire/Børne/Junior og Pigekor møder sangerne den klassiske musik og får en klassisk musikopdragelse, indføring og forståelse. Børnene lærer kunsten at synge i kor, selvværdet hos den enkelte korsanger styrkes, samtidig med at børnene oplever at være en del af et større hele.Korene deltager aktivt i kirkernes virke ved højmesser og kirkekoncerter. Derved udvikler sangerne en fortrolighed med kirkens ritualer, traditioner og får samtidigt et indgående kendskab til den danske salmeskat.

Det Danske Pigekor blev grundlagt sidst i 90'erne, og har under chefdirigent Pia Boysens ledelse været i en rivende udvikling og tæller i dag knap 300 børn og unge i alderen 6-22 år. Koret er opdelt efter alder i Det Danske Spire/Børne/Junior og Pigekor, som akkompagneres af kirkernes organisterne.

Læs mere på www.detdanskepigekor.dk 


Fyraftenskoret

Fyraftenskoret er et voksenkor af 20-40 glade amatører. Vi synger i kirken hver torsdag kl. 16.30 - 17.30 fra september til juni. Ind imellem giver vi små koncerter og medvirker ved gudstjenester.

Man behøver ingen forkundskaber for at deltage, og man kan komme hver gang eller ind imellem, som det passer. Eneste krav er, at man har lyst til at synge.

Repertoiret er meget blandet: Fra kendte danske sange og salmer via Sebastian, Beatles, Abba og engelske Christmas Carols til Mozart, Verdi og Händel.

Koret startede i 2012 og ledes af Sten Sejr, der er professionel sanger. Deltagelse er gratis.


Babysalmesang

Babysalmesang er folkekirkens svar på babyrytmik. Kom med din baby og vær med til at give det en musikalsk start på livet i den unikke ramme, som Jægersborg kirke byder på med masser af musik, nærvær og poesi. Forældre får inspiration til at synge, danse og lege med babyen i en tryg og rolig ramme, så den musikalske og motoriske udvikling styrkes fra den spæde begyndelse af livet. 

Babysalmesang er for babyer i alderen 2 - 12 mdr.
Vi synger og bevæger os med barnet og får en dejlig og fredfyldt time om ugen, hvor barnet får en bred sansestimulering og de voksne inspiration til samvær med barnet.

Kirkens smukke rum er rammen og salmer, sange og remser leges ind.

det er blevet den bedste dag i ugen og det dejligste jeg har gjort med mit barn i min barsel” - babymor om salmesangen.

Underviser er Janne Solvang, - klassisk sanger og erfaren underviser i babysalmesang gennem de seneste 8 år i hovedstadsområdets kirker.

Der oprettes jævnligt nye hold. Klik her for nærmere information.