Jægersborg Kirkes Vokalensemble

Hver alle søndage og højtider i Jægersborg Kirke synger Jægersborg Kirkes Vokalensemble, som er en kvintet af professionelle sangere. De medvirker også ved musik- og kantategudstjenester som solister, og ved koncerter ved kirken. Til bisættelser og bryllupper medvirker to sangere. Ensemblet ledes af organist Mads Damlund.

Janne Solvang har været ansat i Jægersborg siden 2008 efter endt diplomeksamen ved Vestjysk Musikkonservatorium og har siden levet som som freelance sanger med speciale inden for tidlig musik. Hun har indspillet CDer med musik af bl.a. Jesper Madsen og Peter Møller som har dedikeret værker til hende, samt med Couperins Lecons de Tenebres.

Synnøve Ekström er lyrisk kolatursopran, og har studeret ved konservatoriet i Malmö. Her arbejder hun freelance, bl.a. ved operaen, mens hun videreuddanner sig. Hver søndag morgen tager hun toget hertil fra Malmö, hvor vi kan få fornøjelsen af hende.

Mette Pedersen er mezzosopran og kommer fra oprindelig fra Bodø i NordNorge. Hun har før boet og studeret ved konservatoriet i København, og er netop flyttet tilbage til sin gamle lejlighed på Nørrebro, som base for sit freelanceliv som operasanger og solist.

Bassanger Kasper Borchersen er under uddannelse som Almen Musiklærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med sang som hovedfag. Ved siden af studierne synger Kasper fast i det prestigefyldte amatørkor Det Unge VokalEnsemble, samt den rytmiske, performance-arbejdende vokalgruppe Dopplers.

Kristoffer Appel er tenor og studerer på kandidatuddannelsen i klassisk sang ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Tidligere boede han i Odense, hvor han blev bachelor i sang fra Syddansk Musikkonservatorium, og før det gik han på universitetet LaGrange College i Georgia, USA. Ved siden af sine studier synger han blandt andet i DR KoncertKoret og mandskoret ved Københavns Drengekor samt diverse freelance koncerter både som solist og korsanger. Ud over musikken arbejder han også som korrekturlæser for Altinget.dk. Fun fact: Kristoffer er også uddannet brandmand.

Janne Solvang
Mette Pedersen
Synnöve Ekström
Kasper Borchersen
Kristoffer Appel

Alle fotos: Lisbeth Holten