Drop-in dåb

I den danske folkekirke er det aldrig for sent at blive døbt. Derfor er kirkerne i Gentofte nu gået sammen om at tilbyde drop-in dåb i Helleruplund Kirke, Bernstorffsvej, fredag den 9. november kl 15-20.

Ritualet er det samme, men det hele foregår uden for gudstjenestens sædvanlige rammer i en afslappet og uformel atmosfære.

Alle er velkomne, børn som voksne, også selvom du bor uden for Gentofte. Det kræver ingen tidsbestilling og alt, du skal medbringe, er en form for billed-legitimation. Du er velkommen til at have gæster med, men du kan også komme alene - så sørger kirken for at stille de nødvendige dåbsvidner til rådighed.

Hele seancen tager en times tid, og du får din dåbsattest med hjem i hånden.