Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte

Kirkerne i Gentofte Provsti (svarende til kirkerne i Gentofte Kommune) står sammen om at drive skoletjenesten.

Formål

Formålet er at inspirere elever og lærere med ideer og projektforløb til skolens undervisning i kristendomskundskab, og de andre fag, der sættes i spil i vores projekter. Langt de fleste projekter er tværfaglige, og alle tager udgangspunkt i kristendomskundskab som et kundskabsformidlende (og ikke forkyndende) fag jf. folkeskoleloven.

Målet for eleverne er at oplyse om kristendom og kultur, levendegøre fortællinger, bidrage til elevernes grundlag for personlig stillingtagen til etiske problemstillinger og grundlæggende tilværelsesspørgsmål, bidrage til at eleverne oplever sammenhæng mellem faget kristendomskundskab og den kultur og historie eleverne er en del af, give faglig viden og give dannelse, livsmod og identitet.

For skolen og lærerne er vores funktion at udvikle gratis projekter og materiale på skolernes og fagenes præmisser (dvs. fælles mål), at være tilgængelige for sparring og at være en ressource for skolen og lærerne. ​​

Hvad laver Skoletjenesten?

Vores kerneydelse er udarbejdelsen af projekter og undervisningsforløb, som vi dels laver selv og dels udvikler sammen med vores kollegaer i Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester. Hvert projekt/materiale kommer som en samlet pakke, med elevmateriale, baggrundsmateriale og vejledning til læreren - med mulighed for lærerens tilpasning til den enkelte klasses behov. Til nogle projekter hører også et lærerkursus. 

Skolen på besøg i kirken

Flere af Skoletjenestens projekter lægger op til et besøg i den lokale kirke, hvor præsten fortæller og viser rundt. Jægersborg Kirke tager primært imod klasser fra Tjørnegårdsskolen og Skovgårdsskolen.

BESØG SKOLETJENESTENS EGEN HJEMMESIDE HER

Billede fra skoletjenestens hjemmeside...??? i bredformat

Idéer og inspiration til undervisningen 2017/18