Jødernes store historier - en aften for hele familien

Torsdag d. 22. marts kl. 17.30 - 20.30

Exodus & Holocaust - "Anne Franks dagbog" & "Prinsen af Egypten"

Som optakt til påskeugen indbyder Jægersborg Kirke til en familieaften om jødedommens store historier.

Vi begynder kl. 17.30 med det traditionelle jødisk påskemåltid, hvorunder præsterne vil fortælle om de særlige skikke, der knytter sig hertil.

Herefter (kl. 18.30) inviterer vi børnene ned i Rød Stue, hvor vi blænder op for Disneys storslåede tegneflm "Prinsen af Egypten," som handler om Moses og jødernes udfrielse (exodus).

De voksne spiser lidt videre, og går derefter (kl. 19.30) over i kirken til fortælle-koncert. Skuespiller Nis Bank-Mikkelsen vil læse udvalgte afsnit af Anne Franks Dagbog, vekslende med en blanding af den traditionelle jødiske klezmer-musik og koraler af Joh. Seb. Bach, udført af Jens Schou (klarinet) og Anders Singh-Vesterdahl (harmonika).

Arrangementet slutter ca. 20.30.

Pris inkl. et glas vin til maden: 75 kr for voksne, 25 kr for børn.
Det er muligt at betale via MobilePay til kirkens konto: 28075, mærk indbetalingen "klezmer".

Af hensyn til indkøb af mad er det nødvendigt med forhåndstilmelding senest 15. marts - enten pr. mail til Kenneth Knigge (kekj@km.dk) eller på telefon 31 66 16 69.

Kom med til fortælle-koncerten om Anne Franks Dagbog

Tilmelding til "hele arrangementet" (inkl. spisning) er nu lukket.

Men du har stadig mulighed for at komme til fortælle-koncerten, som begynder kl. 19.30 i kirken.

Her er der ikke behov for tilmelding, og der tages ikke entré.